Kristne i syndens by
Midtfynsfestivalen kalder deres nye festivalby for Sin City (Syndens By), og i reklamer lokker man på engelsk med Seks beskidte dage i syndens by.Men det holder ikke unge og aktive kristne borte fra Midtfyns og andre festivaler.
Ligesom tidligere år vil de forsøge at tale med deltagerne om Gud.
Udover Indre Mission vil også det fælleskirkelige initiativ Mission Midtfyns deltage på Midtfynsfestivalen. Mindst 15 unge, som bor på campingpladsen, vil gå rundt inde på festivalområdet i teams, hvor de snakker med folk og beder for dem. De går med t-shirts, hvor logoet Ja-til-Jesus er trykt for at skabe opmærksomhed.
Anne Rahbek Mølgaard, som er kontaktperson, forventer, at Gud vil gøre mirakler.
– Vi ønsker at være med til at dele Guds kærlighed med mennesker. Vi vil gerne give folk på festivalen et anderledes input. Vi har det bedste budskab at give, og vi forventer at se radikale omvendelser. Ja-til-Jesus vil gerne være med til at gøre en forskel og møde mennesker der, hvor de er. Mission Midtfyns, som er med for 6. gang, starter søndag d. 30. juli med at mødes til forberedelse og slutter sammen med festivalen d. 6. juli.
Indre Mission deltager også med sommerevangelister. Henrik Jørgensen, som er indremissionær i Middelfart, har ca. 10 unge sommerevange-lister med i år.
IM har ombygget en skurvogn og bruger den på kræm-mermarkedet, som ligger ved festivalområdet. Der bliver opstillet borde, tilbudt kaffe og småkager, og der er tid til at snakke. Ingen lægger skjul på, at det handler om at tale om Jesus, og i løbet af de fire dage i festivalområdet sidste år komIM har været med på Midtfynsfestival i 10 år.
Sommerevangelisterne har base i missionshuset i Ringe, hvor man om formiddagen har bibeltimer og forbereder sig. Evangelisterne går i gang ved bordene over middag og fortsætter til omkring midnat.
– Vi har haft gode erfaringer med evangelisationsarbejdet fra de tidligere år, men det svinger naturligvis fra år til år. Vi håber på, at det må blive som de foregående år, og at mange folk kommer forbi, siger Henrik Jørgensen og fortsætter:
– Det vigtigste er at få lov til at møde mennesker med evangeliet. Vi tror på, at Gud har fat i den lange ende, og at Han er den, der overbeviser folk.
Når sommerevangelisterne er i gang, er der en bedevagt på arbejde, så der altid er én, der beder for festivalen og for de folk, som kommer forbi skurvognen.
Ud over Midtfynsfestivalen er IM også med på Lange-landsfestivalen og Roskilde Festivalen. I Roskilde er IM på Hestetorvet i de tre dage op til festivalen (24.-26.juni). Også her har man gode erfaringer fra tidligere år, og Keld Hansen, der er indremissionær fra Roskilde, håber på, at det vil gentage sig:
– Vi vil gerne have mange samtaler, og skulle der falde én eller to af til Guds rige, så siger vi tak.
LM har tidligere været med på festival med Godt-Nyt-Dytten, som er LMs evangelisa-tionsbus, men kommer ikke til deltage i år.
På Roskilde Festivalen vil Stilhedens Katedral også i år være til stede. Det er ikke tilladt at evangelisere direkte på festivalområdet, men Stilhe-dens Katedral er et alternativ.
Per Ramsdal, præst i Bror-sonkirken på Nørrebro er en af initiativtagerne bag konceptet, som er med på Roskilde Festivalen for 4. gang. Man benytter et stort hvidt telt som kirkerum, som er fyldt med kristne symboler, forklarende tekster, bibler på forskellige sprog og hynder og sækkestole. Som en symbolsk handling får man vasket fødderne, inden man går indenfor. Der er omkring 50 frivillige med i år. De ankom til festivalen i weekenden og bliver der resten af ugen.